Om os
Pokalbutikken.dk ejes og drives af Bach Import ApS. Bach Import blev startet 1. august 1975 af Jesper Hagen Bach i Sorø. Vi startede med engrossalg af sølvplet og tinvarer til guldsmede & isenkræmmere i Danmark.
Efter et par år fik vi stadig stigende efterspørgsel på sportspræmier, hvilket stadig er en væsentlig del af vores virksomhed.
I midten af 70´erne var salget af pokalbægre i sølvplet og messing for dyre til foreningerne, hvorfor der var behov for nye produkter.
Vi købte produktionsværktøjer fra en konkursramt sølvvarefabrik, som vi startede prøveproduktioner på i nye materialer.
Vores produktløsning var fremstilling i aluminium, der har en lav pris, som kan forarbejdes nogenlunde nemt og ikke mindst færdiggøres med en silkemat eller poleret overflade.
Efter over 30 års fremstilling i Danmark, har vi lagt vores produktion af alubægre og pokal cup´er til Sydøst Asien, så vi kan lagerføre i tilstrækkelige mængder - til de rigtige priser.
Vi har fra 1975 til 2006 været udelukkende engros-virksomhed, hvor vi har leveret til sportsbutikker, guldsmede og skomagere.
I de senere år, har vi også udbudt vores produkter på Pokalbutikken.dk.
Ingen fordyrende mellemled, direkte fra egen produktion i Østen.
Udover alle vores gode tilbud på pokaler, medaljer & statuetter har vi også en stor produktion af caddycoins, emblemer & pins, nøglesnore & keystraps, broderede og vævede stofmærker og naturligvis specialprægede medaljer.